Hvad er DDC?
De Danske Cybermesterskaber (DDC) er Danmarks nationale CTF-konkurrence (Capture The Flag) inden for cybersikkerhed. Konkurrencen henvender sig til unge mellem 15 og 25 år med interesse for hacking, sikkerhed og IT.
Formålet er at finde og udvikle Danmarks næste generation af cybersikkerhedseksperter og i sidste ende udtage et dansk cyberlandshold til de Europæiske Mesterskaber.
Mine resultater i 2026
Jeg deltog i både Online Kvalifikationen og Nationals Fast Track i 2026. Writeups for de løste opgaver finder du nedenfor.
Jeg deltog også i 2024, og kom helt til nationals, men skrev ikke writeups på daværende tidspunkt
Format i 2026
DDC 2026 bestod af følgende faser:
Online Kvalifikation - 20. februar til 22. marts Den indledende runde foregik online og var åben for alle i aldersgruppen. For at komme videre skulle man løse mindst 6 opgaver. I 2026 var det tilladt at hjælpe hinanden i kvalifikationen, dog maksimalt i grupper af 3, og man deltog stadig individuelt.
Nationals Fast Track - 27. februar til 22. marts En ny tilføjelse i 2026. En individuel virtuel konkurrence der kørte sideløbende med kvalifikationen. De 20 bedste juniorer og 20 bedste seniorer fik en direkte billet til Nationals uden om de Regionale Mesterskaber, baseret på samlet performance og performance inden for de enkelte kategorier.
Regionale Mesterskaber - 11. april De deltagere der kvalificerede sig gennem online kvalifikationen, men ikke via Fast Track, mødtes til regionale mesterskaber. De 5 bedste i hver aldersgruppe per region kvalificerede sig til Nationals.
De Danske Cybermesterskaber (Nationals) - 9. maj, Aalborg Universitet København Finalen med de bedste deltagere fra hele landet. På baggrund af resultaterne her udtages en bruttotrup på ca. 25 deltagere til bootcamp, hvorfra de 10 bedste udgør Det Danske Cyberlandshold til EM.
Opgavekategorier
DDC-opgaverne spænder typisk over følgende kategorier:
- Web - sårbarheder i webapplikationer, SQLi, XSS, SSRF m.m.
- Pwn - binary exploitation, buffer overflows, ROP chains
- Reversing - reverse engineering af binaries og firmware, min yndlingskategori.
- Crypto - kryptografiske angreb og svage implementeringer
- Forensics - analyse af filer, netværkstrafik og memory dumps
- Misc - alt det der ikke passer i de andre kategorier